WWW.TEAMDINGO.DK           

  Pulling Team

21-04-2009

OM 403. V10

  Diesel Puller.dk

Velkommen til "Teknik"

 
Torsdag den 06.07.06.
På opfordring, går jeg nu tilbage og viser alle diagrammer i Excel, så flest mulig kan se dem, men derved går faciliteten med at kunne pege på
mærkerne og få oplyst værdien, desværre tabt.
 
Mandag den 26.06.06.

Specielt for Standard folket.

Jeg hører mange sjove historier omkring hvad brændstofpumper kan leverer af olie og hvor hurtigt, købt eller modificeret i f.eks. Danmark - Tyskland -
Holland eller USA. Jeg er ikke brændstofpumpe specialist, men der er dog ting jeg kan sætte mig ned og regne ud på papiret. Der udover er det
ikke forbudt at tage et pumpe-element i hånden og studerer hvordan det virker. Kan man så også udmåle knast-akslen i pumpen, som vi har gjort,
ja, så ville denne artikel være overflødig.      Der bliver brugt rigtig mange penge på noget som ikke "holder" hvad der bliver lovet !!!
 
Man hører tit tallet 750 mm³ altså 0,75 cm³ dieselolie pr. stempelslag over f.eks. 20° eller 30° motorgrader. Hvilke egenskaber skal pumpen have for
at den kan give det ??.
 
Jeg tager i det følgende udgangspunkt i en std. Bosch  pumpe ( 13 mm. elementer og 10 mm. løft, hvad kan den give af olie ?.
Areal = radius x radius x 3,14 = 132,67 mm².  Mængde/volumen = areal x effektiv løftehøjde  = 132,67 x 5,61 mm. = 744 mm³.
Denne pumpe afleverer mængden over ca. 40 motorgrader, det komme jeg tilbage til. Denne pumpe kan altså give den ønskede/omtalte mængde.
Det vil sige at alt under 13 mm. elementer, kan ikke give den ønskede mængde, med mindre at den effektive løftehøjde er større.
Den kvikke læser har bemærket at løftehøjden er sat til 5,61 mm. og ikke 10 mm. som man måske skulle tro.
Forklaring : De første 2,45 mm. løft er der hvor elementet bliver fyldt med olie, de næste 5,61 mm. er hvor elementet afleverer sin mængde og de
sidste 1,94 mm. bruges til aflastning af elementet - dyserør og dyse.
 
Ud fra ovennævnte eksempel kan du selv indsætte din pumpe, hvis du kender dataene, ellers spørg din "leverandør" om 2 ting : Elementets diameter
og den effektiv løftehøjde, pumpe/motorgraderne hvor pumpen leverer, kan du selv måle med et dråberør.
 
Ja men så skal vi bare have slebet knasten, vil nogle sige, ja. men det giver kun hurtigere aflevering og det er også godt nok. ( ikke større mængde)
 

I det følgende diagram viser jeg forskellen på 10 mm. og 12 mm. løft med samme element.

 

 
Med 10 mm. løft ligger indsprøjtnings forløbet mellem 23 og 43 pumpegrader = 20 pumpegrader = 40 motorgrader.
 
Med 12 mm. løft ligger indsprøjtnings forløbet mellem 30 og 44 pumpegrader = 14 pumpegrader = 28 motorgrader. 
 

Altså en forbedring på 12 motorgrader med samme mængde og det kan både: ses og høres og mærkes på din traktor.

 

PS. Hvis man får slebet sin knast til højere løft, skal man have andre elementer i pumpen. !!!

 

Husk: Øget diameter giver større mængde og højere løft giver hurtigere aflevering !

 

Til sidst: mængden skal også kunne komme igennem din dysekrop og dysespids ellers bliver det bare til lækolie, inde i pumpen.

 

www.ketner.dk

www.hypermaxdiesel.com

www.columbusdieselsupply.com

 

Har du en kommentar eller et spørgsmål så ring + 45 29 61 42 90,  men jeg er ikke pumpe specialist og skal heller ikke være det.

Dette Websted blev sidst opdateret 21. april 2009

Web master : Arne C. Larsen.  cnas@webspeed.dk         Copyrigt ®